Vi gennemgår trin for trin, hvordan man registrerer film og lyd i Arkibas, herunder hvordan man laver geotags, placeringer, henvisninger, relationer samt hvordan man skal indsætte et link for at kunne afspille film-/lydklippet . Undervejs taler vi kort om principperne for registrering, og vi ser på hvordan man søger i registreringer.
Underviser: Christian Ditlev Rasmussen
Kurset afholdes via Microsoft Teams.
Der kræves ingen forudsætninger for at deltage, men det vil være en fordel, hvis man har et grundlæggende kendskab til arkiv- og registreringsprincipperne.
Kurset er en hjælp til at komme i gang eller genopfriskning af registreringsarbejdet. Det er en god idé at have sat tid af lige efter kurset til at kunne arbejde videre, mens det nye er i frisk erindring.