I dag, fredag den 21. december, kl. 14.00 lægger vi en ny version af Arkibas i drift, som forhåbentligt løser de sidste problemer omkring søgning og visning. I den forbindelse vil Arkibas være nede i 5-10 min., så sørg for at gemme jeres arbejde inden.

Desværre bliver vi i den forbindelse nødt til at slette alle søgeindekser og reindeksere al data. Det betyder, at der vil være nogle dage, hvor ikke alt kan søges frem, men efterhånden som data bliver indekseret, så bliver det søgbart igen.

Den nye version skulle gerne løse de problemer, der har været med at søgning på signatur, ikke gav visning af registreringer i numerisk orden, at decimalklasser ikke blev vist i numerisk orden, at ordningsord ikke blev vist i alfabetisk orden, og at filtreringen på film og lyd på arkiv.dk ikke virkede helt efter hensigten.

Vi beklager ulejligheden og ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.