Bliv medlem af SLA

SLA optager både ordinære og ekstraordinære medlemmer. Læs mere nedenfor.

Som ordinære medlemmer optages offentligt tilgængelige arkiver og samlinger med arkivalsk og andet dokumentationsmateriale vedrørende et specifikt geografisk område, og som opfylder SLA’s minimumskrav til arkivdrift.

Før et arkiv kan optages i SLA, skal det have vedtægter eller et andet arbejdsgrundlag, der kan godkendes af SLA.

Medlemskab af SLA er et kvalitetsstempel til arkivet. Derfor stiller SLA en række minimumskrav til medlemsarkiverne, og det skal fremgå af vedtægterne/arbejdsgrundlaget, at disse krav opfyldes.

Minimumskravene til arkivdrift:

  • At arkivet indsamler arkivalier m.v. i sit specifikke lokalområde. Det tilstræbes, at arkiver
    kun har sammenfaldende dækningsområder efter gensidig aftale mellem arkiverne.
  • At arkivets samlingers forbliven i offentlig eje garanteres.
  • At der er offentlig adgang til arkivet i en månedlig, bekendtgjort åbningstid.
  • At brug af samlingerne sker under opsyn, således at gældende tilgængelighedsregler
    og lovgivning overholdes.
  • At arkivet sørger for en god arkivmæssig opbevaring samt en forsvarlig journalisering
    og registrering af materialet.
  • At det af vedtægter eller arbejdsgrundlag klart fremgår, hvem der har ansvaret for
    arkivets drift.
  • At arkivet årligt indberetter statistiske oplysninger
  • At personer, der tiltræder som arkivleder efter 1. januar 2007, inden for en periode på fire
    år gennemgår en af SLA godkendt grunduddannelse.
  • Det anbefales arkiverne, at de holder åbent mindst en gang hver uge.
Som ekstraordinære medlemmer optages andre typer arkiver, institutioner og samlinger, der arbejder med indsamling og formidling af materiale af historisk interesse. Ekstraordinære medlemmer har samme rettigheder og adgang til de tjenesteydelser, organisationen leverer, som de ordinære medlemmer. Ekstraordinære medlemmer har dog ikke stemmeret.

Det er ikke muligt at tegne personligt medlemskab.

Kontingentet for ordinære medlemmer fastsættes på baggrund af antal indbyggere i arkivets indsamlingsområde.
De ekstraordinære medlemmer betaler laveste kontingentsats.

Kontingentsatser 2023
2024
Op til 5.000 indbyggere kr. 1.388 kr. 1.416
5-10.000 indbyggere kr. 2.272 kr. 2.317
10-15.000 indbyggere kr. 3.026 kr. 3.087
15-20.000 indbyggere kr. 3.785 kr. 3.861
20-30.000 indbyggere kr. 5.295 kr. 5.401
30-40.000 indbyggere kr. 6.809 kr. 6.945
40-50.000 indbyggere kr. 8.319 kr. 8.485
50-60.000 indbyggere kr. 9.833 kr. 10.030
60-70.000 indbyggere kr. 11.482 kr. 11.712
70-80.000 indbyggere kr. 12.858 kr. 13.115
80-90.000 indbyggere kr. 14.370 kr. 14.657
Over 90.000 indbyggere kr. 15.126 kr. 15.429
Ekstraordinære medlemmer kr. 1.388 kr. 1.416

 

Kontakt SLA’s sekretariat, hvis du har brug for råd og vejledning i forbindelse med indmeldelse.

Udfyld indmeldelsesformular herunder.

Vi anbefaler, at arkivet har sin egen hovedmail, fremfor at benytte en privat persons e-mail. Så kan flere medarbejdere i fællesskab passe mailen og sørge for at brugerne altid får et svar, og samtidig undgår arkivet, at viden går tabt, når en person forlader arkivet.
Vi benytter også den angivne e-mailadresse til at sende nyhedsbreve mv. til arkivet. Ønsker arkivets medarbejder også at få tilsendt nyhedsmails direkte til deres private e-mailadresse, kan man tilmelde sig til dette via SLA's hjemmeside danskearkiver.dk.
Angives i sogne eller hele kommuner. Hvis arkivet dækker dele af et sogn, beskriv da det præcise geografiske område.
Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 3 files.

Arkivleder

Formand

Kasserer